03-07-2000

Tør du nappe en krabbe på mandag?

Grenaa Blad logo

Sådan spørger Grenaa Naturskole, der inviterer drenge og piger, forældre, bedsteforældre og kanariefugl til et naturturs-arrangement ved Grenaa Lystbådehavn mandag den 10. juli. Der skal med andre ord fiskes efter krabber på ydermolen i lystbådehavnen. Medbringer man en tom konservesdåse, laves der endvidere et lille fiskehjul, som også kan bruges til drageflyvning. Mødestedet er Grenaa Sejlklubs klubhus på lystbådehavnen. Turlederen er skolens naturvejleder, Kai Hansen. Det understreges, at turen er velegnet for familier og kørestolsbrugere kan også deltage.


Nærmere oplysninger kan fås i amtets naturtursfolder sommer-efterår-vinter 2000, der kan hentes gratis på biblioteket.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000