03-07-2000

Konkurrence-vinder hos Jaco SuperBest i Grenaa

Grenaa Blad logo

Fem østjyske Jaco-butikker er blevet indlemmet i SuperBest-kæden, og hedder herefter Jaco SuperBestFem østjyske Jaco-butikker er blevet indlemmet i SuperBest-kæden, og hedder herefter Jaco SuperBest. I den anledning er der blevet udgivet en præsentations-brochure, der introducerer de nye forhold i den navnkundige Jaco-kæde. Heri kunne man endvidere forlyste sig med en konkurrence-talon, hvor man ved at svare rigtigt på to spørgsmål kunne deltage i konkurrencen om rejsegavekort til Alletiders Rejser. Blandt de rigtige besvarelser er der så blevet trukket lod om 5 stk. rejsegavekort til en værdi à 5.000 kroner hver. Èt af de fem rejsegavekort er blevet udtrukket til fordel for en Grenaa-borger, og der er tale om den kendte lokale kunstner/skulptør, Bente Wulf, Lyngdalvej 27 i Grenaa. Hun fik forleden overrakt sit rejsegavekort hos Jaco SuperBest i Grenaa. Der skulle i øvrigt en hel del held i sprøjten for at komme blandt de heldige rejsegavekort-vindere, idet der skulle trækkes lod blandt henved 3.000 indsendte løsninger.


De spørgsmål, der skulle svares på var som følger:

»Hvor stor var Jaco's første butik?« og »Hvor mange Jaco-supermarkeder bliver til Jaco SuperBest?«.


Der var i begge tilfælde to svarmuligheder, og de rigtige svar var, at Jaco's første butik var på 30 m2, og at fem Jaco-supermarkeder bliver til Jaco SuperBest.


Som et kuriosum er det værd at nævne, at Bente Wulf faktisk handlede i den allerførste Jaco-butik, da den startede i Århus i sin tid.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000