03-07-2000 |
|
Taxachauffør blev snydt for betaling |
![]() |
En taxachauffør blev snydt for betalingen, idet han kørte en kunde fra Ålsrode til Glesborg tidligt onsdag morgen. Kunden - en 20-årig mand - forklarede ved ankomsten til adressen i Glesborg, at han lige skulle ind på bopælen for at hente pengene, men dukkede ikke siden op. Med politiets hjælp fandt taxachaufføren ud af hvem vedkommende var. Der var tale om en 20-årig mand. Vedkommende modtager så i første omgang en regning fra hyrevognen, og betaler han den, er den potte ude af verden. Betaler han den ikke kommer politiet imidlertid og sigter ham for bortfjernelse uden betaling, og det koster ud over taxa-regningen også en klækkelig bøde, så det var måske en god idé at få den taxa-regning ud af verden.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000