03-07-2000

Forsinket togafgang

Grenaa Blad logo

Grenaa Politi blev tirsdag i sidste uge involveret i en forsinket togafgang fra Grenaa Station. Driftsledelsen i DSB ringede således til politiet klokken 05.45 for at høre, om ordensmagten ville være så venlig at køre ned på stationen og vække togføreren. Toget mod Århus skulle nemlig have forladt Grenaa Station klokken 05.00. På stationen mødte politiet en befippet togfører, der ganske enkelt havde sovet over sig. Afsted kom nærbanetoget altså - omend med nogen forsinkelse.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000