26-06-2000

Nu kommer sejlskibene

Grenaa Blad logo

Fra på søndag vil det myldre med sejlskibe, der lægger til kaj i Grenaa. Det er Nordisk Sejlads 2000, der står bag arrangementet. Der ventes 50 skibe med op til 600 gaster til Grenaa.


Den officielle velkomst til Grenaa finder sted mandag aften, når de sidste både har nået Grenaa.


Der er tilrettelagt et program, som omfatter alle ugens dage, og som slutter lørdag, hvor der er den årlige fiskedag omkring bødehallen på fiskerihavnen. Fiskedagen vil følge det sædvanlige program med morgenkaffe, smagsprøver og åben fiskeauktion.


Om eftermiddagen holder Grenaa Roklub kanindåb, og Grenaa Marineforening er også med i arrangementet, idet patruljefartøjet »Støren« gæster havnen.


Der vil blive redningsdemonstrationer på vandet, og i land er det Trustrup-springerne, der underholder sammen med FC Folkedanserne. Der vil desuden være mange boder på kajen for at friste sejlere og gæster på havnen.


Sidst, der var Nordisk Sejlads i grenaa var i 1995, hvor der var sort af mennesker på kajerne i Grenaa.


I løbet af næste uge vil der også blive forskellige sejladser, hvoraf den ene kan følges fra land, nemlig ud for Grenaa Strand.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000