26-06-2000

Kattegat Cup i Grenaa i juli med 2200 spillere og ledere

Grenaa Blad logo

Kattegat Cup afvikles i uge 30 fra den 27. juli til den 30 juli 2000. Der er i år ca. 150 deltagende hold. Det er lidt flere end sidste år. Der deltager det samme antal fra Danmark, som der har været hele tiden 80-90 hold. Der er betydelig flere norske hold i år end sidste - i alt 43 hold. Fra Sverige kommer i år 15 hold. Vi har markedsført Kattegat Cup i Hamburg området. Resultatet er at der kommer flere hold fra Tyskland - i alt 5 hold - det er dog færre end vi havde regnet med. Der deltager ca. 2200 spillere og ledere i stævnet. Hertil kommer de ca. 500 frivillige hjælpere. Med de mange forældre, som bor på campingpladser i området og på Kattegat Cups egen forældrecamping og andre gæster som besøger Kattegat Cup vil der under stævnet være 4-5000 mennesker, der besøger Grenaa under stævnet.


Kattegat Cup er et populært fodboldstævne. Dette skyldes bl.a. et pragtfuldt og velholdt fodboldanlæg, stor velvillighed fra de berørte skoler, opbakning fra sponsorer og sidst men ikke mindst den opbakning og service vore mange forældre og frivillige hjælpere yder over for de mange deltagere.


Velkommen til alle på Grenaa Stadion i dagene 27. juli til 30. juli 2000 - der er masser af gode oplevelser og spændende fodboldkampe at se på.


På vegne af Kattegat Cup, Keld Overgaard Jensen

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000