19-06-2000 |
|
Frozen Pearl på »Aftenstjernen« |
![]() |
Frozen Pearl kan opleves på Musikhuset Aftenstjernen i Grenaa fredag den 23. juni. Frozen Pearl er et ungt, lokalt band fra Grenaa, som spiller et bredt repertoire af såvel »lånte« som selvkomponerede numre. Sommeren 1999 brugte bandet til at promovere sig på forskellige spillesteder rundt omkring i landet, og for nylig udgav de deres første CD.
Frozen Pearl blev dannet tilbage i januar 1999. Trommeslageren Lasse Jørgensen var på dette tidspunkt i USA på college. Martin Jørgensen (guitar) og Troels Gregersen (bas), sørgede derfor for konstant at sende idéer over Atlanterhavet, og på denne måde blev grundidéerne skabt til nogle af bandets egne numre. I maj 1999 startede de for alvor med at spille sammen, og kun en uge efter deres første øveaften, havde de deres første optræden, som i øvrigt gik over al forventning.
Der er således tale om et meget ambitiøst rockband, der gæster Musikhuset Aftenstjernen fredag den 23. juni.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000