19-06-2000 |
|
3 Grenaa-virksomheder fik hver sit miljøledelses-diplom på rådhuset |
![]() |
I sidste uges udgave af Grenaa Bladet bragte vi herstående artikel omhandlende overrækkelse af miljøledelses-diplomer til tre Grenaa-virksomheder på Grenaa Rådhus. Desværre nåede en del af teksten ikke frem til avisens spalter, så derfor bringes artiklen igen - dennegang i sin helhed.
Gennem det sidste år har Grenaa Kommune sammen med tre mindre virksomheder udviklet en hel ny model for miljøgodkendelse. Modellen er, i forhold til miljøcertificering som ISO og EMAS, meget enkel og let at overskue for små virksomheder. Den samler alle forhold om miljø, ressource-forbrug og arbejdsmiljø i en mappe, og er i høj grad baseret på virksomhedernes og de ansattes egne målsætninger.
- Modellen en ganske unik og består grundlæggende af blot seks A4-sider. Kommunen udarbejder et problem og en miljøgennemgang, mens virksomheden selv formulerer en miljøredegørelse, en miljøpolitik, en organisationsplan og en handlingsplan, siger civilingeniør ved Grenaa Kommune, Carsten T. Willadsen.
De tre deltagende virksomheder er tømrer- og snedkerfirmaet Gerner Petersen & Sønner I/S, Malerfirma Andreassen og Grenaa Motorfabrik A/S. De har alle tre opfyldt målsætningen, og kunne derfor få miljøledelsesdiplomet overrakt af Grenaa Kommunes borgmester, Gert Schou, ved en højtidelighed på Grenaa Rådhus onsdag den 7. juni.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000