12-06-2000 |
|
Dansk Mølledag og ny udstilling i Baunhøj Mølle |
![]() |
Baunhøj Mølle inviterer søndag den 18. juni til fernisering på udstillingen »Spændvid keramik«, hvor 7 kendte og dygtige keramikere fra lokalområdet viser en udstilling med stor spændvidde. De 7 kunstnere er Inger Rokkjær, Aase og Troels Kvorning, Anne Fløche, Malene Møller Hansen og Sverre Teito Holmen og Jørgen Hansen. Borgmester Gert Schou åbner udstillingen. Samtidig deltager Baunhøj Mølle denne dag i den 7. nationale Mølledag. En begivenhed, der sætter fokus på vore gamle vand- og vindmøller og vigtigheden af at bevare denne værdifulde del af vor kulturarv. Bagermester Herluf Kristensen fra Byens Konditori vil sædvanen tro servere friskbagt brød og kaffe til tonerne af harmonikamusik.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000