12-06-2000

Hjertestafet på lørdag

Grenaa Blad logo

Hjerteforeningens Motionsklub i Grenaa afholder Hjertestafetten 2000 på lørdag den 17. juni, hvor der skal løbes 3 x 5 km. Der kan stilles hold i herre, dame og mix. Start og mål er ved Grenaa Idrætscenter, hvor der også er mulighed for et bad, når man har løbet. Ruten er lagt i Plantagen. Der trækkes lod blandt alle deltagere om mange flotte præmier, som er skænket af byens handlende. Skulle man have lyst til at prøve ruten inden selve stafetten, kan man møde op på én af Hjerteforeningens Motionsklubs træningsaftener, hvor man så kan blive vist rundt. Træningen foregår på mandage og torsdage. Tilmelding kan ske på løbsdagen indtil en halv time før start.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000