22-05-2000

Spritkørsel og kørsel i bil uden ret til at gøre det

Grenaa Blad logo

Grenaa Politi snuppede onsdag eftermiddag i sidste uge to bilister, der ikke havde rent mel i posen. Den ene var en 33-årig mand fra Toftlund, der kørte rundt i personbil i Grenaa uden på forhånd at have erhvervet sig et kørekort. Manden blev stoppet i Rosengade og sigtet for kørsel uden førerret. En 64-årig mand fra Voldby blev ligeledes stoppet af en patrulje på Dolmervej ved Grenaa. Det gjorde patruljen, fordi manden fyldte hele vejen med sin bil. En alkotest viste, at der var grund til at mistænke manden for at køre spiritus/promille-kørsel, så derfor blev han anholdt og kørt til blodprøveudtagelse.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000