22-05-2000

Grenaa Bladet højt til vejrs

Grenaa Blad logo

Her ses ét af de tre fly der var i aktion over Djursland mandag aften i sidste ugeGrenaa Bladet ramte i bogstaveligste forstand de højere luftlag mandag aften i sidste uge. I et samarbejde med firmaet Dansk Total Distribution og KZ & Veteranflyklubben inviterede bladet nemlig sine avisomdelere og ansatte i øvrigt på en gratis flyvetur over Djursland med Fornæs Flyveplads nord for Grenaa som udgangspunkt. Hele tre flyvemaskiner var i aktion denne strålende sommeraften i maj, hvor omkring 100 små og store mennesker fylkedes omkring den lille flyveplads ved Grenaa. Der blev også blev budt på lege og konkurrencer til at fordrive ventetiden mellem flyveturene med foruden lettere fortæring i form af pølser og sodavand. Endvidere sørgede den lokale flyveklub på stedet for en orientering om flyvning overfor Grenaa Bladets avisomdelere og deres familier med flere.


Young Eagles

Dette landsdækkende initiativ var således kommet til Grenaa for en dag, og det går under betegnelsen Young Eagle-programmet. Det er udarbejdet af EAA Aviation Foundation (Experimental Aircraft Association) for at byde unge mennesker velkommen i flyvningens verden. Filosofien bag tilbuddet er, at hver deltager bliver en del af en speciel gruppe unge, der har del i en fælles oplevelse - spændingen ved flyvning! Samtidig med, at man får lov til at se verden sådan lidt for oven, bliver man automatisk optaget som medlem af Young Eagles.


EAA er en international sammenslutning grundlagt i 1953. Flere end 120.000 personer er med i EAA. Der er lokalafdelinger i alle USA's 50 stater og i mange lande verden over. KZ & Veteranflyklubben - med 850 medlemmer - er den danske lokalafdeling af EAA, nemlig Chapter 655. Medlemmerne er flyentusiaster i alle aldre. Alle erhverv er repræsenteret lige fra håndværkere til professionelle piloter. Young Eagles-programmet er sponseret af EAA Aviation Foundation, der er en non-profit organisation, som arbejder for, at mennesker gennem personlig flyveerfaring opdager og realiserer egne individuelle muligheder. Der skulle således være basis for en strålende fremtid for alle de avisbude fra Grenaa Bladet, det fik sig en gratis flyvetur mandag aften i sidste uge.




Forsommeren 2000 viste sig fra sin allerbedste side, da Grenaa Bladet sendte sine avisomdelere op i de højere luftlag over Djursland mandag aften i sidste uge
Der var stort fremmøde da Grenaa Bladet mandag aften i sidste uge inviterede sine avisomdelere og deres familier på en gratis flyvetur med Fornæs Flyveplads nord for Grenaa som udgangspunkt

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000