22-05-2000
Turistchef Per Rasmussen, Djurslands Turistforening:

- Tilbagegang i turismen de senere år var åbenbart ikke enlige svaler!


- 1999 blev, udover at det var det sidste år i det gamle århundrede, året der fik mange til at indse, at de signaler, der de senere år har været fremme om tilbagegang i turismen, måske ikke bare var enlige svaler, men udtryk for en situation, som var mere permanent. Vi oplevede en tilbagegang både overnatningsmæssigt og i antal attraktionsbesøg, sagde Djurslands Turistforeningens turistchef, Per Rasmussen, i sin beretning, da foreningen for nylig kunne afholde ordinær generalforsamling på Stenvad Mosebrugscenter.


Han kunne fortsætte sin beretning med at konstatere, at specielt tyskerne har valgt at svigte Djursland.


- Det var specielt på det tyske marked, at tilbagegangen var størst. Andelen af tyske gæster på Djursland er faldet fra at udgøre cirka 38-40% af de samlede overnatninger for 10 år siden, til nu kun at udgøre cirka 30%. Tilbagegangen har medført, at der på landsplan, via vore turistorganisationer, blev nedsat en undersøgelsesgruppe, der skulle analysere årsagerne til denne tilbagegang på det tyske marked. Arbejdstitlen er: »Den tyske udfordring«. Et større analysearbejde henover vinteren har resulteret i en betydelig og uddybende rapport, som danner grundlag for mange tanker og forhåbentlig stor indsats, sagde turistchefen, der dog synes, at Djursland står ganske godt rustet til fremtidens udfordringer på området.


Kun vejret har man ikke styr på

- Som udgangspunkt kan vi heldigvis konstatere, at vi her på Djursland har et produktmix, som på næsten alle områder også vil dække de fremtidige gæsters ønsker, og der sker konstant forbedringer og udbygninger, Kun vejret har vi ikke helt styr på, indrømmede han.


Per Rasmussen kaldte derpå 1999 for et fornuftigt middelår med en svag forsæson og en flot højsommer med masser af sol og feriestemning. Også eftersæsonen havde fint vejr, vurderede turistchefen, der kunne give følgende skitsering af foreningens bureau-virksomhed i 1999:


- I Grenaa med hovedkontoret helårs-åbent. I Fjellerup og Bønnerup med sommer-åbent. I Bønnerup havde vi valgt en overgangsløsning med brug af vor gamle udstillingscampingvogn, som var et valg i forhold til, at vi ellers ikke ville have været til stede i Bønnerup i 1999. I år vil vi have et helt nyt og flot turistbureau på bedste placering på den nye Bønnerup Lystbådehavn. Det glæder vi os meget til. I Ryomgård har vi fortsat samarbejde med Djurslands Jernbane Museum og i Kolind er det Kolind Boghandel, der repræsenterer os på en særdeles positiv og aktiv måde. På Torvet i Grenaa har vi vor Info-Punkt-station. På grund af mange indbrud og hærværk, og fordi produktet efterhånden er blevet overhalet af Internettet, ophører vi nu med at have denne service, sagde Per Rasmussen.


Til gengæld satses der på en løbende udbygning af foreningens hjemmeside på Internettet under www.djurslands-turistforening.dk.


- Det er nu 3 år siden, at vi for første gang, som én af de første i Danmark, opbyggede vor hjemmeside med hele Touristguiden indlagt som information. I dag indeholder hjemmesiden, udover generel turistinformation, hele vor feriehusudlejning, kanoudlejning, aktivitetskalender og meget mere. Blandt andet links til andre samarbejdspartnere og nyttige informationsgivere som for eksempel DMI, sagde Per Rasmussen.


Fælles turistguide

En anden arbejdsopgave i årets løb var udviklingen af en fælles turistguide for hele Djursland fra år 2000, hvor det var Per Rasmussens kollega i Ebeltoft, der havde ansvaret for denne opgave sammen med Destination Djurslands kontor i samme by. Turistforeningerne indgik i en to-årig samarbejdsaftale med Destination Djursland om udgivelsen af fællesguiden, hvor turistburaeuerne leverer det informationsmæssige indhold i guiden.


- Et meget væsentligt argument for at udgive en turistguide for hele Djursland var, at vi på den måde sikrede, at gæsten fik god og bred information om hele Djursland, og at vi dermed fik en større spredning udover hele Djursland. Et andet argument var, at vi med udgivelsen af en fællesguide undgik, at gæsten behøvede flere guider for at få det totale overblik over Djurslands mange tilbud. Samtidig sparede annoncørerne penge ved kun at skulle annoncere i én guide. Desværre gik dette ønske ikke i opfyldelse. Det lykkedes nemlig ikke at få de gamle udgivere med i et samarbejde om fællesguiden fra år 2000, og dermed sikre, at de fremover ikke udgav lokalguider. Vi opsagde i juni - loyalt overfor fællesskabet - vor mangeårige samarbejdsaftale med Grenaa Bladet. De har gennem 24 år skabt økonomi ved annoncesalg til at vi kunne udgive en turistguide for vort område. Det har været et meget positivt og velfungerende samarbejde, som vi her gerne vil sige tak for, sagde Per Rasmussen i sin beretning.


Nye temabrochurer

Djurslands Turistforening råder fortsat over en lang række temabrochurer - cykelture og kanoture på Djursland med mere - og 1999 bød da også på et par nye af slagsen. Med delvis støtte fra EU-midler fik foreningen udgivet »En naturguide for klinterne på Djursland«, skrevet af maritim naturvejleder Jens Jensen, samt 4 forskellige Vandrertursforslag i Nørre Djurs Kommune. Tilsvarende har foreningen i 1999 med delvis støtte fra EU og Nørre Djurs Kommune udviklet og i år produceret nye informationsstandere og seværdighedsskilte i Nørre Djurs. Design ved arkitekt Hans Sandgren Jacobsen og Nørre Djurs Produktionsskole, som også producerer de nye standere og skilte. Hermed udskiftes og delvis nyopstilles de nye standere og skilte i den nærmeste fremtid. Seværdighedsskiltene er udviklet i et samarbejde med Djurslands Museum, der også står for den tilhørende information.


Djurslands Turistforening har dermed 16 informationsstandere i Grenaa Kommune, 7 i Midtdjurs Kommune og 11 i Nørre Djurs Kommune. Der opstilles desuden 12 seværdighedsskilte i Nørre Djurs Kommune, oplyste Per Rasmussen.


Økonomiske bidragydere

Turistchefen kom også ind på foreningens økonomiske fundament.


- Vi modtager først og fremmest bidrag fra vore 3 kommuner, for hvem vi er service/modtageapparat og samarbejdspartner. Vi har en kommerciel del, som giver et vist dækningsbidrag, og vi har medlemsgebyrer fra en bred kreds af medlemmer, lige fra private til handelslivet og turisterhvervet. Med den brede sammensætning af medlemmer oplever vi, at vi har et stærkt fundament og en bred lokal forankring. Det er overordentligt vigtigt, at vi fremover også er i stand til at fastholde denne lokale forankring og opbakning, sagde Per Rasmussen, og fortsatte:


- Vi har igennem mange år oplevet, at der i vore lokalsamfund har været en positiv accept af det arbejde vi gør, og at man går ind for den turisme, som er udviklet i de år. Turisme skal også være på borgernes og lokalsamfundets præmisser. Også de ting, som vi ikke kan sende en regning til, som naturen, stranden, miljøet og vor daglige hverdag skal have sine interesser varetaget i det store spil, som turisme er. Derfor er det vigtigt at sikre både den lokale forankring og adfærd, og samtidig for fuld styrke være med i fællesskabet om at fastholde en bæredygtig turisme, som vi alle kan leve med og har fordel af, sagde han blandt andet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000