15-05-2000 |
|
Golf |
![]() |
Grenaa Golfklub havde søndag den 14. maj et nyt Åbent Hus-arrangement med henblik på at tiltrække nye medlemmer til klubben. Tidligere på foråret har klubben kørt lignende Åbent Hus-arrangementer, og som det fremgår af herstående billeder har det været en stor succes. Mange nye spillere har således meldt sig under golfklubbens fane for at prøve kræfter med og evner udi golfspillet. I første omgang lyder tilbuddet på at prøve golfspillet for en dag. Man får stillet golfudstyr til rådighed og klubbens professionelle træner Arild Townhill viser så den enkelte, hvordan man skal bære sig ad med at få den lille kugle til at flyve afsted. Fænger den oplevelse stiller Grenaa Golfklub med et tilbud om, at man kan tegne sig for et prøvemedlemsskab i to måneder for kun 200 kroner. Mange af personerne på billederne er således prøvemedlemmer, der er tilknyttet årets første begynderhold. Et nyt begynderhold starter op netop nu i forlængelse af søndagens Åbent Hus-arrangement, og interesserede kan blot henvende sig til klubben, der har adressen Grenaa Golfklub, Vestermarken 1, 8500 Grenaa. Der er indkørsel til klubhuset fra Kanalvej. Man kan også møde klubben på internettet, hvor man finder klubbens hjemmeside på adressen www.grenaagolfklub.dk.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000