15-05-2000

Interferens i Møllen

Grenaa Blad logo

Skulpturer af billedhuggeren og maleren Dick Nyhuus kan fra den 18. maj opleves i Baunhøj Mølle sammen med malerier af kunstmaleren Jørgen M. Andersen. Udstillingen hedder »Interferens«Den 18. maj er der fernisering på Baunhøj Mølles næste udstilling. »Interferens« hedder udstillingen, der består af skulpturer af billedhuggeren og maleren Dick Nyhuus og malerier af kunstmaleren Jørgen M. Andersen. Begge kunstnere er bosat i Århus-området. Dick Nyhuus er uddannet på Det Jyske Kunstakademi 1970-1975, og debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 1976. Han er medlem af kunstnersammenslutningerne Guirlanden og Corner.


Jørgen M. Andersen, der leverer malerier til udstillingen, og om ham er der blandt andet skrevet følgende: »Der er noget naturinspiration over hans billeder. Han overgiver sig ikke til skønheden, men bryder af mens tid er - slipper gækken løs, indfører hunden i keglespillet - eller en gul citron«.


Udstillingen åbnes af ledende bibliotekar på Grenaa Bibliotek, Birgit Årsnes. Udstillingen vil kunne beses i Møllens sommeråbningstid alle ugens dage undtagen mandag frem til den 15. juni.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000