01-05-2000
Vedtaget besparelse på folkeskolen taget af bordet af et samlet byråd!

Grenaa Byråd kunne alligevel ikke nænne at pille så meget ved elevernes timetal i Grenaa Kommunes folkeskoler, at man nåede ned på Undervisningsministeriets minimumskrav på området. Et samlet byråd vedtog således på sidste uges møde, at en planlagt besparelse på 900.000 kroner på årsbasis på folkeskoleområdet, alligevel ikke skal gennemtrumfes, selv om et byrådsflertal besluttede at spare dette beløb på området i forbindelse med budgetlægningen sidste efterår. Man forventede dengang - på baggrund af oplysninger fra Kommunernes Landsforening (KL) - at en ny lærertidsaftale ville indebære en besparelse i denne størrelsesorden for kommunen, men det kommer ikke til at holde stik. Alligevel har man arbejdet hen imod at udmønte besparelsen på området, men det kan ikke lade sig gøre med mindre man pillede så meget ved elevernes timetal, at man landede på ministeriets mindstekrav på området. Og det var der i den sidste ende ingen af byrødderne, der havde lyst til at gøre. Ganske vist er folkeskolelovens minimumstal stadig udgangspunkt for skoledriften i kommunen fremover, men på baggrund af et forslag fra borgmester Gert Schou (S), vedtog man at lave en mål-pulje, der udløser 6 ugentlige lektioner pr. spor. En ekstraudgift på kommunens budget, der med helårsvirkning udgør netop de 900.000 kroner, man oprindeligt havde håbet at kunne spare. For indeværende år kommer merudgiften til at udgøre 375.000 kroner, som man henter via en ikke-budgetteret indtægt på 1,19 millioner kroner i forbindelse med tilbagebetaling af et kommunalt indskud i Aarhus/Tirstrup Lufthavn.


Den enkelte skolebestyrelse fastsætter principperne for anvendelse af mål-puljen på baggrund af byrådets ønske om at udvide antallet af undervisningslektioner ud over folkeskolelovens minimumstal. Byrådet stiller også krav - på baggrund af mål-puljemidlerne - omkring det at øge undervisningens kvalitet gennem undervisnings-differentiering, at skolerne udnytter lærerarbejdstidsaftalens muligheder for en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen - herunder ændrede undervisningsformer - og endelig at skabe helhed og sammenhæng i undervisningen gennem teamarbejdet omkring den enkelte klasse.


Skolerne skal redegøre for mål-puljens anvendelse i de årlige virksomhedsplnaer, så byrådet har hånd i hanke med, at pengene bruges i henhold til de førnævnte intentioner.


Stor debatlyst trods enighed

Selv om enigheden omkring dette ændringsforslag var total, var debatlysten ganske stor i byrådssalen alligevel.


Grenaa-Listens Egil Classen gjorde indledningsvis opmærksom på, at man herfra allerede ved budgetforhandlingerne i 1999 fremkom med et ændringsforslag om at hæve grundskylden med 1 promille - svarende til en merindtægt på 1,137.000 kroner. Begrundelsen var et ønske om, at der ikke måtte ske serviceforringelser på folkeskoleområdet.


- Grenaa Listen var ikke overbevist om de oplysninger KL gav for besparelser. Men når vi nu fastholder vort ønske om ikke at forringe folkeskolen, kræver vi også, at forvaltningen bliver »klædt på« til at varetage opgaven med at skabe en ny og dynamisk folkeskole via et generelt kvalitetsløft, nye metoder, give gamle lærere ny energi og tilpasse undervisningen efter den nye lov. Når folkeskolen efterhånden må siges at være ryddet for problemer, skal der være plads til at nytænke på området, sagde Egil Classen.


SF'eren Tom Mortensen, der er formand for det udvalg, der har behandlet sagen, Børne- og Ungdomsudvalget, beklagede, at udvalget havde været nødt til at løse en bundet opgave med at finde pengene på folkeskoleområdet, for så siden at erfare, at det havde udvalget altså ikke behøvet alligevel.


- Her kunne vi nok undervejs i sagsforløbet have brugt nogle signaler fra ØK, der pegede i en anden retning end den på forhånd udstukne. Det kunne måske have hjulpet os til en anden beslutning. Men det er under alle omstændigheder positivt, at alle partier har forståelse for, at vi ikke kan lave en folkeskole på det her grundlag. Vi kører stadig ned på lovens minimumstal, men giver skolerne mulighed for at fylde hullerne op igen med midlerne fra mål-puljen, sagde Tom Mortensen, der imidlertid forudså store problemer med at indarbejde de ekstra 900.000 kroner i 2001-budgettet.


Han gjorde også opmærksom på, at SF heller ikke kunne medvirke til den besparelse på folkeskolen, der var lagt op til i 2000-budgettet. Også SF ønskede finansiering via en større grundskyldspromille, og at noget sådant meget gerne måtte blive aktuelt i forbindelse med arbejdet med at få enderne i år 2001-budgettet til at nå sammen.


Forventninger der skuffede

Svend Brandstrup Hansen forsvarede Venstres stillingtagen i sagen med, at man havde stemt for vedtagelse af besparelsen på baggrund af de forventninger til en ny lærerarbejdstidsaftale, som KL havde udstukket.


- De har så vist sig ikke at holde stik, og det reagerer vi så på. Dog samtidigt med, at vi udstikker nogle rimelig krav og forventninger til et kvalitetsløft på området. Nu må vi så støtte lærere, skoler og forvaltningen så tingene udmøntes efter byrådets ønsker, sagde han blandt andet.


Socialdemokraten Niels Erik Iversen erklærede, at det var vigtigt med gode folkeskoler. Blandt andet med henblik på at skabe grundlag for at lokke flere tilflyttere til kommunen.


De Konservatives Poul Bach mente, at der med det oprindelige spareforslag ville have været tale om en dårlig behandling af det vigtigste råstof i kommunen - børnene. Han vurderede, at det nye forslag åbnede op for en bedre og mere udviklende skoleundervisning, men erkendte også, at det kunne blive særdeles svært at finde penge til merudgiften i 2001.


- For der er vel grænser for disse lufthavnspenges formåen. Vi kan formentlig kun bruge dem én gang, sagde med henvisning til, at disse midler fra lufthavnen har reddet byrådet fra at hente penge til tillægsbevillinger i den slukne kommunekasse en 2-3 gange efterhånden.


Venstres Lotte Horneman forventede sig mere fleksibilitet fra lærernes side i henhold til den nye lærertidsaftale.


- Jeg har store forventninger til kvaliteten af undervisningen i folkeskolen - herunder brugen af differentieret undervisning. I det hele taget forventer jeg ånden i den nye folkeskolelov indarbejdet på skolerne i noget større udstrækning, end det hidtil har været tilfældet. Lidt mere fantasi og lidt mere effektivitet ville være ønskværdigt, sagde Lotte Horneman.


Det fik SF's Tom Mortensen til at bemærke, at samarbejdet med den lokale lærerkreds ikke skulle skoses.


- Der eksisterer et godt samarbejde mellem lærerne og kommunen. Der er stor beredvillighed i lærerkredsen, så der er helt klart tale om en medspiller - ikke en modspiller, som de borgerlige antyder, sagde han.


En god folkeskole

Svend Brandstrup Hansen rundede debatten af ved at konstatere, at Grenaa Kommune - som helhed betragtet - har en rigtig god folkeskole.


- Og med 6 ekstra lektioner pr. spor har vi faktisk en rigtig god folkeskole, der ikke er blevet ringere med oprettelsen af en heldagsskole for børn, der ikke passer ind i en almindelig folkeskoleklasse, og et 10. klasse center, sagde han afslutningsvis.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000