01-05-2000 |
|
Have- og Plantemarked på Gl. Estrup ved Auning |
![]() |
Det jydske Haveselskab følger de seneste to års succes op, når der påny arrangeres Have- og Plantemarked på Gl. Estrup ved Auning. Det sker lørdag den 6. maj. Fra plænen, smukt beliggende ned mod voldgraven og med udsigt til slottet, sælger mellem 20 og 30 dygtige hobby-havefolk - og enkelte planteskoler - sjældnere planter, stauder, alpine planter, surbundsplanter, sommerplanter, mindre buske med videre. Men også andre spændende ting til haven vil der være mulighed for at erhverve til billige penge.
I Det jydske Haveselskabs tombola er præmierne naturligvis planter til haven.
Besøg Gl. Estrup på Internettet på http://www.kulturnet.dk/homes/dlmuseum.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000