01-05-2000 |
|
Per Hjarbæk |
![]() |
Indehaveren af JP Tagteknik i Grenaa, Per Hjarbæk, gør opmærksom på her i det spæde og måske tagudskiftnings-modne forår 2000, at folks tage er bedre end folk rent faktisk går og tror.
- Det er min erfaring, at mange tage er bedre end folk tror. Det vil sige de er typisk ikke så medtaget, som de ved første øjekast ser ud til. 9 ud af 10 kunder står derfor på det nærmeste og måber efter en højtryksrensning af et ikke særligt kønt eternittag med efterfølgende opmaling. Mange lægger derfor nyt tag på, selv om det strengt taget ikke er nødvendigt. Der er derfor rigtig mange penge at spare for den enkelte husejer ved at lade mig kigge på taget inden en beslutning om en eventuel udskiftning træffes, siger Per Hjarbæk, der har drevet JP Tagteknik fra adressen Nørrevang 23 i Grenaa igennem fire år efterhånden.
Han har som det seneste nye anskaffet sig noget nyt udstyr til højtryksrensningen, og der skulle efter sigende være tale om det mest avancerede udstyr på markedet. Således kan det nye udstyr rense med et tryk på helt op til 400 bar.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000