24-04-2000

KFK-jubilæum

Grenaa Blad logo

Silomand Georg Berg, Nordlyvej 4, 8550 Ryomgård, kan fredag den 5. maj fejre 25 års jubilæum for sin ansættelse i Aktieselskabet Korn- og Foderstof Kompagniet KFK. 54-årige Georg Berg kom til KFK på Århus Havn allerede i 1965 og arbejdede her, indtil der skete en alvorlig eksplosionsulykke på foderfabrikken i 1968. Herefter blev han ansat hos entreprenørfirmaet Wright, Thomsen & Kjer og var blandt andet med til at fjerne KFK's gamle silo på Århus Havn. I 1973/74 deltog han som kranfører i arbejdet med at bygge den nye silo. Da han i 1975 vendte tilbage til KFK Århus, var han de første år beskæftiget med lastning og losning, indtil han i 1990 blev silomand. Af fritidsinteresser kan nævnes familiens sommerhus og lystfiskeri.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000