24-04-2000 |
|
Foredragsaften med akupunktør |
![]() |
Tirsdag den 2. maj er der foredragsaften i Meniere og Tinnitus Caféen i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Aftenens emne er akupunktur. Gert Elbæk Karlson vil prøve at give aftenens publikum et indblik i, hvordan vores krop hænger sammen. Hvad der kan gøre os syge, og hvad der skal til for at blive rask igen. Gert Elbæk Karlson er af den opfattelse, at fysiske symptomer ofte starter efter psykiske kriser såsom dødsfald i familien, skilsmisse eller andre chokerende oplevelser. Foredraget vil være designet til personer med meniere og tinnitus, men vil også omhandle akupunktur og akupunkturens diagnose-metoder i al almindelighed. Gert Karlson vil kort komme ind på en undersøgelse, som han har foretaget for et år siden. Den omhandler akupunkturens virkning på astma. Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål i forbindelse med foredraget. Alle interesserede er velkomne.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000