24-04-2000 |
|
Velvære-klinik en nyhed i Trustrup |
![]() |
Firmaet Lyd & Krop ved Marianne Hansen er netop flyttet til Trustrup, hvor der fra adressen Århusvej 209 B tilbydes behandlinger med massage, kranio sakral terapi og lydhealing. Behandlingerne tilstræber velvære.
- Blandt andet ved at lindre smerter, mindske stress, skabe afspænding, øge cirkulationen i kroppen, give større bevægelighed i blokerede led, forbedre koncentrations-evnen, styrke vores evne til at se samt give ny energi, siger Marianne Hansen.
Behandlingerne gives til både børn og voksne. Marianne Hansen har tidligere givet behandlinger på Djursland. I 1997-98 på Meilgård Slot og i 1999 ved Bjørnholm. Nogle har måske også mødt hende i Naturbalancehhuset i Grenaa, hvor hun har holdt foredrag og givet prøvebehandlinger.
Udover at give behandlinger i Trustrup arbejder Marianne Hansen freelance, dels med undervisning indenfor lyd, stemme, synsforbedring, selvudvikling med videre, og dels med massage som personalepleje til virksomheder og institutioner.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000