17-04-2000

Morgengudstjeneste i den gamle kirkeruin

Grenaa Blad logo

Et nyt og utraditionelt initiativ fra Grenaa Kirke's side vil se dagens lys påskemorgen søndag den 23. april. Der bliver tale om en morgengudstjeneste i den gamle kirkeruin bag ved Grenaa Centralsygehus. Begge kirkens kor vil deltage i seancen, der bliver af en halv times varighed og uden prædiken. Bag det utraditionelle initiativ står kirkens organist Peter Arendt og sognepræst Lene Højholt. Morgengudstjenesten gennemføres således i Guds frie natur - og gennemføres uanset vejrliget, fortæller Peter Arendt.


Efter morgengudstjenesten vil der blive budt på morgenkaffe i Grenaa Kirkecenter.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000