17-04-2000 |
|
Ustyrlig 24-årig måtte anholdes |
![]() |
Grenaa Politi blev mandag aften kaldt til p-pladsen ved Kvickly i Ebeltoft. Her stod to fulderikker og gjorde sig utilbens - blandt andet ved at lade deres vand på åben gade. Da politiet nåede frem blev den ene af dem - en 24-årig mand fra Ebeltoft - helt ustyrlig i sin fuldskab. Således spyttede han flere gange på betjentene, ligesom politibilen også fik leveret nogle heftige spytklatter. Det blev med andre ord lidt for broget for ordensmagten, og man valgte at anholde manden på baggrund af den uheldige opførsel. Sigtelsen lød på vold mod tjenestemand i funktion. Derudover fandt man det passende at sigte ham for tyveri af fire øl fra en butik i Søndergade - plus indbrud i en lejlighed i Ebeltoft. Under afhøring på Grenaa Politigården erkendte manden, at hans opførsel måske nok havde været lidt uheldig, men han kendte ikke noget til tyveriet eller indbruddet i lejligheden.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000