17-04-2000 |
|
MC-klub snart klar til den første tur |
![]() |
Medlemmer af motorcykelklubben MC Spinderokken Grenaa har konstateret, at foråret er endegyldigt på vej. Lørdag den 6. maj er klubben således klar til årets første tur ud i det blå, der bliver på henved 120 km. alt ialt med BMW-værkstedet på Århusvej som udgangspunkt for turen. Faktisk er det denne dag klubbens 2 års fødselsdag, idet den blev stiftet den 6. maj 1998. Efter turen den 6. maj er sæsonen startet op, og der køres som vanligt tirsdage i lige uger fra BMW i Grenaa. Kontingentet for medlemsskab af klubben er såre beskedent - 0 kroner. De breve, der er bleve sendt ud til medlemmerne i anledning af sæsonstarten, har Den Danske Bank i Grenaa været så venlige at sponsorere. Medlemslisten er for tiden på 32 friske piger og drenge - og støt voksende.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000