17-04-2000

Kvindeløb i Grenaa tirsdag den 2. maj

Grenaa Blad logo

Traditionen tro afholder Hjerteforeningens Motionsklub det årlige kvindeløb i Grenaa den første tirsdag i maj. Det foregår som tidligere år på en 4,5 km. rundstrækning i Grenaa Plantage med start og mål ved Grenaa Idrætscenter. Løbet er som tidligere år lagt an på bredden i kvindeidrætten, således at de fleste med blot lidt træning, vil kunne deltage. Man håber på lige så stor tilslutning som tidligere år, da dette løb ofte giver mange et skub til at komme i gang med forårstræningen. På Hjerteforeningens Motionsklubs ugentlige træningsaftener mandage og torsdage vil der være mulighed for fortræning samt rundvisning på ruten i et tempo, der passer til den enkelte. Hjerteforeningens Motionsklub er ligeledes behjælpelig med rådgivning om løb og løbeudstyr, så det er muligt for begyndere at få startet rigtigt op med mindst mulig risiko for skader. Tilmelding kan ske på selve løbsdagen i Grenaa Idrætscenter indtil 20 minutter før løbsstart.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000