10-04-2000 |
|
Lokalkomité i Nørre Djurs roser 44 indsamlere |
![]() |
Lokalkomitéen for Kræftens Bekæmpelse i Nørre Djurs Kommune er meget glade for og stolte over den indsats, som 44 frivillige indsamlere har ydet i forbindelse med landsindsamlingen til fordel for Kræftens Bekæmpelse den 2. april. Der blev i Nørre Djurs indsamlet hele 42.206 kroner imod 15.377 kroner ved indsamlingen i 1999. Nørre Djurs er dermed én af de kommuner, der kan prale af den største procentvise fremgang. Formanden for lokalkomitéen, Yrsa Christiansen, retter i den forbindelse en stor tak til alle indsamlere og sponsorer.
- Lad os håbe på et lige så flot resultat til næste år. Der er hårdt brug for pengene, udtaler hun.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000