03-04-2000 |
|
LB Dans i Grenaa har haft to prof-dansere på besøg! |
![]() |
LB Dans i Nørregade i Grenaa har haft et professionelt dansepar på besøg. Helle Rusholdt og Søren Lybeck, der gav opvisning i forbindelse med LB Dans' store nytårsturnering i Grenaa Idrætscenter først på året, lagde vejen forbi det lokale danseinstitut fredag den 24. marts, hvor LB Dans' unge turneringsdansere - en 15-16 par i alt - fik sig en omgang undervisning de sent vil glemme. I fem stive klokketimer fra klokken 16.00 om eftermiddagen til klokken 21.00 om aftenen blev de unge dansere udsat for benhård undervisning i latin-dansens myseterier. Det var sålede nogle trætte dansere, der efter endt dåd kunne vende snuderne hjemad.
Indehaveren af LB Dans i Grenaa, Lone Bekker, kan fortælle, at det faktisk var lidt af en tilfældighed, at det professionelle dansepar lagde vejen forbi Grenaa denne eftermiddag.
- Jeg mødte dem i Århus i forbindelse med de Jyske Mesterskaber i standarddans. De har boet i London et par år, hvor de har trænet og undervist, og var tilfældigvis hjemme i Danmark et stykke tid forud for en flytning til Boston i USA, hvor der ligeledes skal undervise og træne. Nu kender vi efterhånden lidt til hinanden, så det var ikke så svært at lokke dem til Grenaa for en enkelt dag, siger Lone Bekker, der endvidere kan oplyse, at de lokale dansere fik stort udbytte af denne lidt specielle trænings-seance.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000