27-03-2000 |
|
Nyt fra Tøjeksperten i Grenaa |
![]() |
Tøjeksperten Olrik på hjørnet af Østergade og Nørregade i Grenaa er klar med flere nyheder her i det spæde forår. Indehaveren Jørgen Mortensen kan fortælle, at en splinterny Jack & Jones-afdeling er blevet indrettet i underetagen. Afdelingen stod klar efter nyindretningen den 8. marts, og byder blandt andet også på to andre hotte mærkevarer i form af Selected og TDK, hvoraf sidstnævnte er et helt nyt mærke i helt ungt tøj. Og med masser af spændende tekniske kvaliteter og deltaljer, oplyser Jørgen Mortensen. På det ene af billederne ses Olriks elever, Anders, Mads og Kim, i den nye afdeling, hvor de er klar til at vise det nye tøj frem for kunderne.
Og så vil Jørgen Mortensen også gerne lige gøre opmærksom på, at Tøjekspertens drengeafdeling på 1. sal er klar med det nye forårstøj fra mærker som SNB, Bullet og Nick. På det andet billede ses Tøjekspertens Birthe Melin, der er kendt for i en lang årrække at have solgt drengetøj hos Olrik i Grenaa. På billedet er hun i færd med at hjælpe Rasmus Gissel Djernis med at sætte tøjet rigtigt. Farverne er rød, gul, sort, grå, hvid og oliven. Bukserne er hovedsageligt snørrebukser. Endvidere er print med dragetryk eller kinesertryk det helt store i dette forår, fortæller Jørgens Mortensen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000