27-03-2000 |
|
Eigil Lindahl gæster »Kahytten« i Grenaa |
![]() |
Randers-sangeren Eigil Lindahl har været viden om i sin musikalske karriere. På fredag den 31. marts kommer han til Grenaa, hvor han agter at underholde i restaurant »Kahytten« ved Hotel Grenaa Strand.
Han startede sin karriere i sin pure ungdom som pigtrådssanger - musikstilen som igen i dag er populær under betegnelsen 60'er musik. I 70'erne etablerede Eigil Lindahl ét af Midtjyllands populæreste danseorkestre - Keep On. Med dette orkester turnerede Eigil Lindahl landet tyndt inden han trak sig tilbage for en tid for at blive restauratør. Livet på landevejen trak dog mere og mere i den gamle cirkushest, og sidst i 80'erne havde han etableret et nyt orkester - denne gang mest i country-genren. Flere indspilninger af såvel egne som andres numre blev udgivet på plade, og det blev til flere jukebox-hits - blandt andet »Lim På Stolen« og den første udgivelse af »Himmelhunden«, som omgående viste sig at være et hit af dimensioner. Den blev dog trukket tilbage af pladeselskabet, da man ikke kunne blive enige om rettighederne med musikforlaget, hvorefter det blev en anden dansk kunstner, der løb med laurbærene.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000