27-03-2000 |
|
Kendt radiojournalist åbner radioudstilling |
![]() |
Den 1. april fylder Danmarks Radio 75 år. I den anledning har Djurslands Museum/ Dansk Fiskerimuseum lavet en udstilling af gamle og nyere radioer og fjernsyn af såvel landskendte som lokalt producerede mærker. Nogle af apparaterne er opstillet i stuer fra deres egen tid, og ud af højttalerne kan man høre autentiske lydoptagelser. Mange af apparaterne er fra klokkenist Per Møllers egen samling, nogle er udlånt fra andre, lokale samlere, og endelig er der muséets egne apparater samt et krystalapparat fra 1925 venligst udlånt af Danmarks Tekniske Museum. I møbler fra det nye århundrede - venligst udlånt af IdéMøbler i Grenaa - kan man opleve det sidste nye B&O-udstyr, som 2Tal i Grenaa har lånt muséet.
Udstillingen åbnes fredag den 31. marts af den kendte radiojournalist Nis Boesdal fra Danmarks Radio, og kan beses fra den 2. april til den 6. august.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000