27-03-2000

1999 var et år på det jævne for Unibank på Djursland

Grenaa Blad logo

Peter ColletFilialdirektør Bent Nørsten fra Unibank i Grenaa kunne i forbindelse med årsmødet for Djursland Nord-området mandag den 20. marts på Scandic Stena Line Hotel Grenaa fortælle, at året 1999 havde været et år på det jævne rent resultatmæssigt. Filialerne i Kolind, Grenaa og Allingåbro leverede sammenlagt et overskud på 5,2 millioner kroner - svarende til et minus på 8,2 millioner kroner i forhold til resultatet for 1998. En kombination af ringere indtjening og krav om større henlæggelser til tab og hensættelser, er baggrunden.

- Bundlinje-resultatet på 5,2 millioner kroner vil jeg ikke betegne som helt tilfredsstillende. Forventningerne til år 2000 ligger da også på et noget højere niveau, sagde filialdirektøren, idet han ikke undlod, at gøre opmærksom på, at der var tale om tal fra områdets interne regnskaber, hvorfor de på en række områder ikke er sammenlignelige med den samlede banks - eller andre bankers - regnskaber. Bent Nørsten kom i sin beretning på årsmødet også ind på den meget medieomtalte fusion mellem Unibank/Tryg-Baltica og den svensk-finske fusionsbank MeritaNordbanken.


Ændringer på flere områder

Inden det kom så vidt aflagde bankrådsformanden, godsejer Peter Collet, imidlertid sin årsberetning. Overfor de cirka 250 årsmøde-deltagere gjorde han indledningsvis opmærksom på, at mødet i år var anderledes end tidligere år, hvor det jo har heddet »aktionærmøde« i Unibank Djursland Nord.

- I marts måned sidste år blev den påtænkte fusion mellem Unidanmark og Tryg-Baltica offentliggjort. Fusionen indebar, at Unidanmark-aktionærer nu både bestod af tidligere bankaktionærer og tidligere forsikringsaktionærer. Derfor måtte noget ændres i forhold til det vi plejede. Beslutningen blev at fortsætte med at holde lokale møder med udgangspunkt i de bankmæssige forhold. Vi indbyder derfor nu alle vore kunder - og ikke kun aktionærerne. På dette møde, som vi altså kalder »årsmøde«, vil vi helt overvejende koncentrere os om lokale forhold - og kun i mindre grad om Unidanmarks forhold. De aktionærer, der ønsker særlig indsigt i Unidanmarks regnskab med videre, har fortsat mulighed for det, idet der afholdes 2 regionale aktionærmøder, hvoraf det første blev afholdt i Århus den 28. februar. Og endelig har alle aktionærer jo også fortsat mulighed for at deltage i Unidanmarks generalforsamling, sagde Peter Collet, som dermed har skiftet titel fra aktionærrådsformand til bankrådsformand.


Slut med valg til bankrådet

Han kunne endvidere oplyse om en anden ændring, der går ud på, at aktionærerne/kunderne ikke længere skal foretage valg til bankrådet. Fremover udpeges bankrådene af Unidanmarks bestyrelse efter indstilling fra det lokale bankråd.

- Hensigten hermed er blandt andet at sikre en passende balance mellem fornyelse og kontinuitet. Samtidig kan vi med tiden få en sammensætning af bankrådet, der i højere grad afspejler sammensætningen af vores kundekreds, bemærkede Peter Collet, der også lige lod et par ord falde omkring fusionen mellem Unidanmark og Merita/Nordbanken.

- Set fra min udkigspost en fusion med spændende perspektiver for koncernen som helhed, men som vel næppe bliver mærkbare for os som kunder i Unibank i lokalområderne, sagde Peter Collet.


Pinsepakken satte sine spor

Han tog derpå netop de lokale briller på.

- Også i 1999 må vi vel betegne økonomien i de private husholdninger som ganske god. Beskæftigelsen er forbedret i alle kommunerne i vores bankrådsområde. Mest i Rougså og Sønderhald. Nørre Djurs, Rougsø og Grenaa kommuner har dog en ledighedsprocent, der ligger højere end både amts- og landsgennemsnittet. I forhold til de foregående år så vi dog i vores område et mindre fald i antallet af hushandler og et større fald i investeringer i biler og lignende. Ikke mindst den psykologiske effekt af pinsepakken begyndte at sætte sine spor. I banken har man da også set flere tilfælde i 1999, hvor familiers og privatpersoners økonomi ikke har været i balance i modsætning til årene forud, sagde Peter Collet, der også kunne rapportere om hårde tider for landmændene. Især har svineproducenterne været hårdt ramt, og som helhed blev 1999 året med den laveste nettoindtægt i landbruget i 90'erne.


Peter Collet afsluttede sin beretning med en orientering om de midler fra Unidanmark-fonden, som bankrådet er sat til at administrere. Det være sig et studielegat for unge, der søger videreuddannelse i udlandet, og Unidanmarks Fondens Fritidspris, som uddeles til personer, der har ydet noget særligt på fritidsområdet.


Lysten til at låne penge behersket

Derpå orienterede filialdirektør Bent Nørsten om det interne regnskab, hvor han sammenfattende kunne konstatere, at lysten til at låne penge af banken havde været mærkbart mindre i 1999 i forhold til 1998, og at banken dermed ikke havde været i stand til at lave nye indtægtsgivende lån i takt med afviklingen af de bestående. I landbruget havde investeringslysten også været såre beskeden, samtidig med, at man har set sig nødsaget til at henlægge 4,5 millioner kroner ekstra til kontoen for tab og hensættelser i forhold til 1998. Der er dog ikke tale om realiserede tab endnu, men derimod om en bankmæssig helgardering i forhold til det aspekt, at relativt flere af bankens kunder sidder hårdt i det økonomisk i forhold til tidligere år.


Om fusionen med MeritaNordbanken sagde Bent Nørsten blandt andet følgende:

- Fusionen kommer vel næppe meget bag på ret mange. Dels har det indgået i Unidanmarks vision og virksomhed i øvrigt, at vi ønsker en væsentlig position på det nordiske marked. Og dels har vores ledelse vel klarere end andre danske finansielle virksomheder udtrykt åbenhed overfor at indgå i en nordisk fusion, sagde Bent Nørsten, der også sagde noget om, hvad fusionen kommer til at betyde for det at være kunde i Unibank Djursland Nord.

- Vi ved, at vi beholder vores navn og at områdestrukturen med 24 afdelingsområder i Danmark heller ikke ændres. Der sker ingen personalemæssige eller organisatoriske ændringer lokalt som følge af fusionen. Grundlaget for kundebetjeningen er som hidtil. Kort og godt er der ikke grund til at tro, at nogen kunder i vores område kommer til at mærke noget til fusionen foreløbig. På længere sigt tror jeg, at der vil blive mulighed for, at vi vil kunne tilbyde nogle produkter og services til vore kunder, som vi måske ellers ikke ville have kunnet. Specielt er jeg sikker på, at vi allesammen på sigt vil kunne høste fordele af, at IT-udviklingen - både internt i banken og i de systemer, I som kunder kan bruge - vil blive bedre, komme hurtigere og billigere end den ellers ville have gjort. Indtil nu er det vores oplevelse, at fusionsplanerne er blevet positivt modtaget af såvel kunder som medarbejdere. Vi tror med andre ord på fremtiden, sagde Bent Nørsten, hvorpå han rettede en særlig tak til advokat Kristen Trærup og godsejer Peter Collet, der begge efter eget ønske udtrådte af bankrådet efter et mangeårigt medlemsskab. 10 år for at være helt præcis.


Aftenen inkluderede også et indlæg fra lektor ved Århus Universitet, Bjørn Lomborg, der under titlen »Verdens sande tilstand« forsøgte at give forsamlingen en ny dimension på blandt andet miljødebatten, og dermed den verden vi lever i.


Godsejer Peter Collet afleverede sin sidste beretning som bankrådsformand for Unibank Djursland Nord-området i forbindelse med sidste uges årsmøde på Scandic Stena Line Hotel Grenaa.


Filialdirektør i Unibank i Grenaa, Bent Nørsten, kaldte 1999 for et år på det jævne for banken lokalt.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000