20-03-2000

Grenaa Menighedsråd

Grenaa Blad logo

Lørdag den 11. marts inviterede Grenaa Menighedsråd på ny til »Hele Sognets Dag«, og knap 100 sognebørn tog imod dette tilbud om en hel dags fællesskab for hele sognet. Et antal som arrangørerne betragter som særdeles tilfredsstillende. Efter morgenandagt i Grenaa Kirke klokken 9.00, hvor sognepræst Arne Jakobsen sammen med en flok konfirmander havde tilrettelagt en gribende og festlig optakt til hele sognets dag, og efter morgenkaffe og rundstykker i Dronningens Ferieby, som dannede ramme for hele resten af dagen, gik dagens veloplagte taler, præst og forfatter Asger Baunsbak Jensen, i gang med sit foredrag: »Hvor bevæger folk og kirke sig hen i det ny århundrede«.


Efter eftermiddagskaffen stod Betty og Peter Arendt for en grundig gennemgang af det nyudgivne salmebogsforslag, hvor de fremmødte sognebørn havde lejlighed til at synge en række af de nye salmer med Betty Arendt som forsanger. Dagen blev i Dronningens Ferieby ledet af sognepræst Lene Højholt, og før man efter en indholdsrig »Hele Sognets Dag« gik hver til sit, blev forsamlingen mindet om allerede nu at reservere lørdag den 3. marts 2001 til det næste arrangement.


Herstående billeder er taget under opholdet i Dronningens Ferieby.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000