20-03-2000

Soloulykke mellem Rimsø og Gjerrild

Grenaa Blad logo

En 37-årig mandlig fører af en varebil kom til skade, idet han tirsdag i sidste uge var udsat for en soloulykke på Rødeledvej mellem Gjerrild og Rimsø i Nørre Djurs Kommune. I en skarp kurve mistede han herredømmet over varebilen, og drønede mod et træ. Manden sad fastklemt i varebilen, og redningsfolk fra Grenaa Brandvæsen med frigørelsesværktøj måtte rekvireres. Da man fik ham fri fra køretøjet blev han i ambulance kørt til Grenaa Centralsygehus, hvor man kunne konstatere, at ulykken havde kostet ham et brud på det ene ben foruden et brækket ribben.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000