28-02-2000 |
|
Generalforsamling i Handelscenter Grenaa |
![]() |
Handelscenter Grenaa afholder sin ordinære generalforsamling torsdag den 16. marts i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Formanden Tage Malling vil aflægge beretning om foreningens virke i det forløbne år. Fremlæggelse af foreningens regnskab, fonde og legater er påny lagt i hænderne på kasserer Finn Dyrbye. Der skal også foretages valg til bestyrelsen. På valg er Tage Malling, Lars Møller, Søren Jensen og Finn Dyrbye. Generalforsamlingen skal også tage stilling til budgettet for indeværende år, og vil endvidere få en orientering om foreningens aktiviteter ved handelschef Preben Andersen. Tilmelding er nødvendig og kan ske ved henvendelse til Handelscenter Grenaa's kontor - dog senest den 13. marts.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000