28-02-2000

7. klasse fra Glesborg Skole vasker biler ved SuperBrugsen

Grenaa Blad logo

Fredag den 3. og lørdag den 4. marts venter der de kunder, der tanker OK Benzin ved SuperBrugsen i Glesborg, en lidt speciel oplevelse. For det første får de tilbudt gratis påfyldning med sprinklervæske, men ikke nok med det, så står der tillige en flok skolebørn fra Glesborg Skole, og tilbyder bilisterne en bilvask. Det er 7. klasse fra Glesborg Skole, der indenfor det annoncerede tidsrum står parat ved OK Benzin-standeren med henblik på at vaske OK-kundernes biler. Man bestemmer selv, hvor meget man vil give for bilvasken - dog minimum 20 kroner pr. vask - og alle pengene går til 7. klasses tur til Bornholm senere på året. SuperBrugsen leverer også sin del af medfinansieringen, idet man herfra er parat til doble op i forhold til det beløb bilisterne betaler for deres bilvask.


Desuden står der repræsentanter fra OK Benzin inde i selve butikken, hvor de står klar til at udskrive gratis OK-kontokort til de kunder, der måtte ønske et sådant.


 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000