28-02-2000 |
|
Ballade i Østergade |
![]() |
Natten til fredag den 18. februar var der ballade og tumult ved et diskotek i Østergade i Grenaa. Et par fyre var blevet bortvist fra stedet, men var blevet så fortørnede over bortvisningen, at politiets assistance blev skønnet påkrævet. Ordensmagten dukkede da også op, men det lagde ikke umiddelbart en dæmper på uromagerne. Tværtimod. To ud af tre ballademagere forsøgte faktisk at afvæbne den ene af politibetjentene, idet de forsøgte at få fat i såvel tjenestepistol og politistav. Forehavendet lykkedes imidlertid ikke, og det hele endte med, at to mænd blev anholdt under sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion. Der venter dem begge et retsligt efterspil. Der blev også rettet voldsomme verbale trusler mod betjentene, og disse trusler kommer uromagerne også til at stå til regnskab for.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000