28-02-2000 |
|
Tema-aften om lederrekruttering |
![]() |
Tirsdag den 7. marts afvikler Grenaa IF - med hovedbestyrelsen som initiativtager - en tema-aften, hvor emnet er lederrekruttering. Inviteret er bestyrelsesmedlemmer i alle GIF's afdelinger og medlemmer af Grenaa Samvirkende Idrætsklubber. Oplægget til aftenens emne leveres af Klaus Hansen, der er leder i idrætsforening TST i Tilst ved Århus, og som også er kendt fra andre sammenhænge - blandt andet TV, hvor han har en fortid som reporter på DR-sporten. Han har i øvrigt også rødder i Grenaa. Efter oplægget vil formanden for hovedbestyrelsen Erik Hoberg lægge op til noget gruppearbejde om emnet. Tilmelding til denne tema-aften, der afvikles i Grenaa Idrætscenter, kan ske ved henvendelse til Tina Klausen, Irisvej 5, 8500 Grenaa. Dog senest den 1. marts.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000