21-02-2000 |
|
Firma i Grenaa har succes med handel på internet |
![]() |
Erhvervsbladet har været på besøg hos Rillen i Grenaa. I en stor artikel fortæller bladet, at forretningen har stor succes med handel på internet. Bladet skriver bl.a.:
- Jeg er meget overrasket over væksten, for vi har stort set ikke brugt penge på at markedsføre muligheden for nethandel, siger Keld Hermann, som etablerede Rillen i 1976. Dengang var butikken på 13 kvadratmeter. I dag råder Keld Hermann over 200 kvadratmeter, og Rillen har fire fastansatte medarbejdere og trækker desuden på gymnasie- og handelsskoleelever, som efter skoletid pakker de mange CDere, videoer og DVDere, der sælges via postordre.
- I løbet af foråret bliver det muligt at betale med Dankort/Visa og muligvis et par kort mere. Samtidig vil vi tilbyde kunderne en pin-kode, så de selv kan tjekke deres ordrebeholdning, restordre og trække kontoudtog. Vi har også planer om en engelsk, svensk og norsk hjemmeside. Internet er det mest spændende, der er sket i de år, jeg har haft butikken, siger Keld Hermann bl.a. til Erhvervsbladet.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000