14-02-2000

Vinterfest i Ældre Sagen

Grenaa Blad logo

75 medlemmer af Ældre Sagen i Grenaa havde mandag den 7. februar taget imod en invitation til at møde op i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa for at deltage i en vinterfest. Aftenen startede med spisning, hvorunder der også var hyggemusik ved orkestret »Fjas«, som senere spillede op til dans. Fra et uddelt sanghefte blev der endvidere sunget en del sange under middagen. Efter middagen var der cirka to timers underholdning med orkestret - blandt andet med solosang af ét af dets medlemmer, Carlo Larsen, Ørum. Han sang nogle potpourrier og viser, og et par udstyrsnumre blev der også plads til.


 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000