14-02-2000 |
|
Børneteater i Voldby |
![]() |
Onsdag den 23. februar præsenterer Børnekultursamvirket i Nørre Djurs Kommune en ny børneteaterforestilling - denne gang foregår det i Voldby Forsamlingshus. Der er tale om teater for de allermindste børn. Forestillingen »Mens du sover« bliver spillet af Dukketeatret Pin Pon fra Solbjerg, der er ét af landets bedste dukketeatre. Forestillingen er for de 1 1/2-4-årige og handler om det lille egern Gubbi, som er et meget nysgerrigt lille egern. Han kunne ikke falde i søvn, fordi han ikke vidste, hvad der skete om natten, mens han sov. Så en nat, da hans far og mor er gået i seng, lister han sig ud af reden og hopper rundt i byen på eventyr. Idéen med forestillingen er at lade børnene opleve det liv og den aktivitet, som udspiller sig, mens de normalt sover. Og forestillingen spilles altså i Voldby Forsamlingshus onsdag den 23. februar. Gratis billetter til forestillingen kan hentes eller bestilles på Ørum Bibliotek fra onsdag den 16. februar. Man kan i øvrigt få Børnekultursamvirkets program for hele sæsonen 1999-2000 på alle kommunens biblioteker.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000