14-02-2000 |
|
Kulturelt Samvirke afholder møde i Grenaa's kulturhus |
![]() |
Det årlige repræsentantskabsmøde i Kulturelt Samvirke i Grenaa afholdes onsdag den 15. marts i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Hver medlemsforening er tildelt to stemmer på mødet, men man er velkommen til at møde flere op end to fra hver forening. Efter en velkomst og et kulturelt indslag vil Grenaa's handelschef Preben Andersen fortælle om og lægge op til debat om begrebet »lokale sponsorer«, og derefter give en orientering om Grenaa By Night år 2000.
Mødet inkluderer også diskussion, udveksling af idéer til bestyrelsens fremtidige arbejde og hyggeligt samvær foruden præsentation af den nye, elektroniske arrangementskalender. På årsmødet vil formanden Birgit Årsnes endvidere aflægge beretning, mens Arne Bilde Olesen står for fremlæggelse af regnskab, kontingentfastsættelse og budget for indeværende år. Der skal også foretages valg til bestyreksen. Tre bestyrelsesmedlemmer er på valg i år: Carl-Aage Laustrup, Karin Kajhøj og Birgit Årsnes.
Der er tilmeldingsfrist frem til den 13. marts for dette repræsentantskabsmøde.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000