14-02-2000 |
|
Hærværksmænd i Grenaa og Kolind |
![]() |
I løbet af forrige weekend har der været hærværksmænd på spil i både Grenaa og Kolind. I Grenaa gik det ud over fem termoruder i telefonfordelercentralen på Ramskovvej i Grenaa - også kaldet Central Fuglsang. Det er foregået ved stenkast. Statens Bilinspektion på Fabrikvej i Grenaa - også Fuglsang-området - har fået samme tur. Her er det gået ud over to ruder, der er blevet knust, mens yderligere to ruder er revnet. Noget tilsvarende skete i forhold til en almindelig lejlighed i Krattet tæt derved. Også her blev en rude knust via et stenkast. I Kolind var det nogle private postkasser hærværksmændene kastede deres »kærlighed« på. Det gik ud over tre af slagsen fra adresserne Søndermarken 27, 29 og 31.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000