14-02-2000

Tagsten smidt ned på Torvet i Grenaa

Grenaa Blad logo

En usædvanlig form for hærværk fandt sted på Torvet i Grenaa natten til lørdag den 5. februar. Nogle stærkt berusede individder morede sig af én eller anden upåviselig grund med at smide tagsten fra 2. sal på Rembrandt-bygningen ned på fortovet. Selvsagt en halvfarlig »sportsgren«, som Grenaa Politi da også fik sat en stopper for. Det lykkedes dog for fulderikkerne at droppe en 15-20 tagsten ned på gaden inden legen blev stoppet. Politiet fik dog kun fat i én af gerningsmændene - en 29-årig mand fra Århus - der i første omgang var for fuld til at blive afhørt. Han måtte således en tur i detentionen på Politigården til en omgang afrusning, inden man kunne komme så vidt med ham.


 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000