14-02-2000

Årsmøde i landbofusion

Grenaa Blad logo

Den fusionerede Djursland Landboforenings fælles planteavlsudvalg afholder årsmøde mandag 21. februar om aftenen på Auning Kro.


Ifølge den ny forenings vedtægter skal der her vælges fem medlemmer til udvalget. Formanden for udvalget vil indgå i foreningens bestyrelse.


Udvalget håber, at mange medlemmer fra hele den ny forenings område vil møde op.


Inden valgene vil de to nuværende formænd Laurits Hougaard og Peter A. Poulsen aflægge beretninger.


Senere på aftenen vil der blive lejlighed til at møde formanden for Danmarks største forbruger-organisation, nemlig Laura Larsen fra »Familie og Samfund«. Laura Larsen er blevet bedt om at sige noget om forbrugernes ønsker til landbruget generelt og planteavlen i særdeleshed.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000