31-01-2000

Skrappe fynboer på »Aftenstjernen«

Grenaa Blad logo

En flok skrappe, bluesrockende fynboer er hvad man kan opleve på Musikhuset Aftenstjernen i Grenaa torsdag den 3. februar. Baba & The Electric Swing lægger denne aften vejen forbi Grenaa for at levere en omgang tyktflydende bluesrock på det lokale spillested, som de tidligere har gæstet med stor succes. Kapelmester Klaus Baba gør i den originale amerikanske rythm'n blues. Hans faste folk er bassisten Ole Dorf, trommeslageren Asmus Jensen og guitar-esset Heine Andersen.


Ekstra Bladet har leveret en kanonanmeldelse af deres seneste CD »Like a Brother«, hvor Klaus Baba beskrives som værende i besiddelse af en efter danske forhold sjælden, sort og soulfyldt stemme.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000