31-01-2000 |
|
Irsk folkemusik med vestjysk accent på »Aftenstjernen« |
![]() |
Den vestjyske duo »Folk Friends« gæster Musikhuset Aftenstjernen i Lillegade i Grenaa fredag den 4. februar. Svend Erik Larsen og Hans Jørgen Husted, begge fra Kvong ved Varde, har spillet irsk folkemusik siden midten af 80'erne og bragt folkemusikken og spilleglæden ind på de små, intime og ydmyge danske spillesteder. De var begge med til at starte gruppen »A'Conto«, der var eksponent for medrivende irsk folkemusik. Senere videreført i »Shamrock« og nu i »Folk Friends«, der også musikalsk læner sig op af den irske musiktradition - med afstikkere til dansk folkemusik, rock, country og eviggrønne klassikere fra blandt andet John Mogensens rygsæk - tilsat dansevenlige toner, når situationen kræver det. Med andre ord musik med hovedvægten på sang og instrumentale glansnumre.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000