31-01-2000 |
|
Hvem vinder årets skolebowling-turnering i Grenaa Bowlingcenter? |
![]() |
Sådan spørger Grenaa Bowlingcenter i disse dage alle 5.-6.-7.- og 8-klasser i Grenaa Kommune i forbindelse med afviklingen af dette års skolebowling-turnering i vinterferien i uge 7.
Man kan stille op med et 3-mandshold i vinterferien og dyste udi bowlingsporten mod andre fra samme årgang, men man kan også tilmelde sig individuelt, hvorefter bowlingcentret laver holdene - om muligt fra samme skole, årgang og klasse. Prisen pr. person inkluderer bowling, sodavand og popcorn. De indledende runder spilles fra tirsdag den 15. februar til torsdag den 17. februar. De to bedste hold fra hver årgang går videre til finalen, som afholdes fredag den 18. februar. Efter finalerne kåres vinderholdet fra hver årgang ved en flot præmieoverrækkelse.
Der er sendt tilmeldingsskemaer ud på alle skolerne, og deltagerne får direkte besked omkring dag og tidspunkt efter den sidste tilmeldingsdag, der er den 1. februar i indeværende uge. Tilmelding sker i selve bowlingcentret ved aflevering af tilmeldingsblanket samt et beløb pr. person.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000