31-01-2000

Frække tyveknægte i aktion ved Ebeltoft

Grenaa Blad logo

Nogle ualmindeligt frække tyveknægte har været på spil i Ebeltoft-området. Det drejer sig om en række forskellige indbrud i villaer og fritidshuse begået omkring mandag i sidste uge. En villa-ejer på Kystvejen oplevede det forunderlige, at hans villa blev lænset for smykker i løbet af et kvarter i tidsrummet mellem 9.00 og 9.15, mens han kørte kone og børn ind til byen. En anden villa-ejer - dennegang på Mariendalsvej i Boeslum - overraskede to unge tyveknægte, mens de var i færd med at bryde ind i villaen. Det skete ved 15-tiden, hvor villa-ejeren kom kørende til sit hjem. I indkørslen holdt der en stor lys personbil, og han kunne konstatere, at en rude var blevet slået ind. Villa-ejeren parkerede sin bil bag ved tyvenes, hvorefter han forsøgte at finde ud af, hvad der foregik. Pludselig kom en kronraget ung mand på omkring 20 år ud af villaen, og satte sig ind i den lyse personbil, hvorpå han skubbede/bakkede villa-ejerens bil ud af indkørslen. En makker på samme alder, men med mørkt, kort hår, kom derpå ud

af villaen, og de to stak derpå af fra stedet - tilsyneladende uden at få noget med sig derfra. Mandagen bød som allerede nævnt også på en række andre indbrud i villaer og fritidshuse i Ebeltoft denne mandag, og i den forbindelse sætter Grenaa Politi efterforskningsmæssigt deres lid til Århus Politi's anholdelse af to ungersvende på henholdsvis 16 og 17 år. Under en ransagning hos dem i sidste uge, blev der fundet en hel del effekter, der stammer fra kriminalitet - blandt andet fra indbruddet i villaen på Kystvejen, så der er noget at gå efter.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000