24-01-2000
DEBAT: Djursland som handlekraftig region

af Aage Madsen, formand Dansk Arbejdsgiverforening Djursland


Ikke blot et enkelt tal, men alle tallene i vort årstal har skiftet. Vi er på vej ind i et nyt årtusinde, ridende på en udviklingsbølge, som berører os alle. Bølgen er startet i løbet af de sidste 10 år og bringer begreber som informationssamfundet, bio-teknologien, globaliseringen og fritids- og oplevelsessamfundet med sig. Alle begreber, som påvirker og ændrer vor dagligdag. Som om hastigheden af ændringer i det 19. århundrede ikke var stor nok, må vi nu påregne, at udviklingen i det kommende århundrede vil gå endnu hurtigere, idet den unge generation, der vokser op nu er forberedte på denne intense udviklingshastighed og mestrer den nye teknologi.


En anden udviklingstendens vi tager med os ind i det nye årtusinde, er regionaliseringen, hvilket vil sige den udvikling, der er i gang i Europa, hvor regionale handels- og industricentre opstår, ud fra lokal kraft og kompetence, på tværs af lande- og »sogne«-grænser. Herhjemme har Ørestaden, med den nye øresundsbro som katalysator, allerede sat sine tydelige spor i den danske debat og det offentliges investeringsprioritering. Jyske amtsborgmestre og borgmestre har allerede reageret og diskuterer nu Kronestaden, for at sikre fokus på udviklingen i Østjylland. Vi må forvente, at denne udviklingstendens forstærkes i de kommende år.


Og hvor bliver Djurslands kommuner så af i hele denne regionale kappestrid om de sparsomme ressourcer, samfundet har til rådighed? Det er helt op til Djurslands borgere, erhvervsliv og politikere! Flere analyser i de seneste år har allerede påvist, at Djursland har et efterslæb i forhold til det øvrige amt, og dermed har en skrøbelig position ved indgangen til det nye årtusinde. Vi må selv tage initiativet. Der kommer ikke nogen udefra og hjælper Djursland med på vognen. Vi må selv påtage os ansvaret og initiativet til at følge med.


Djursland består af ca. 82.000 borgere og udgør hermed en minoritet af Århus Amts ca. 632.000 borgere. Men 82.000 har også en betydning - hvis de kan stå sammen.


Vil Djursland møde de kommende udfordringer som et splittet Djursland, bestående af 8 kommuner med Grenaa’s ca. 19.000 borgere som den største kommune? Eller evner Djursland at slå sig sammen som en handlekraftig region, og derved opnå den fornødne synlighed og slagkraft?


Der skal ikke herske tvivl om, at arbejdsmarkedets parter på Djursland, som omfatter både DA og DI på arbejdsgiversiden og LO på lønmodtagersiden, har et stærkt ønske om, at infrastrukturen og erhvervsudviklingen på Djursland styrkes i de kommende år.


Kommunerne på Djursland må derfor skride til handling i meget nær fremtid, og skabe en samlet erhvervsudvikling for Djursland. Nogle vil hævde, at dette allerede er skabt under DUR (Djurslands udviklings råd). Sandt nok, er der etableret et godt fundament for dialog, men dette er kun en spæd begyndelse og langt fra nok. Der må skabes et fælles erhvervsudviklingsforum (erhvervsråd), hvortil de enkelte kommuner må afgive suverænitet og ressourcer samt etablere en stærk fælles erhvervspolitik, som indgyder omverdenens tillid til, at her er der tale om en region, hvor der er enighed om en fælles udvikling. DA mener, at denne struktur kan skabes uden at miste det lokale engagement og demokratiske indflydelse fra de lokale erhvervsråd.


Vi er på Djursland nødsaget til at erkende, at vor status er meget skrøbelig, og at handling derfor er nødvendig. Tages der ikke væsentlige og synlige initiativer, som skaber et løft for regionen, vil vi stagnere. Og stagnation er lig med tilbagegang, da udviklingen omkring os kører hurtigt.


De initiativer, der skal igangsættes skal bl.a. understøtte en fastholdelse af de unge i regionen, skabe nye attraktive/alternative boligområder, som tiltrækker familien, skabe en folkeskole, som har et omdømme af høj kvalitet, samt skabe gode betingelser for konstant efteruddannelse af arbejdskraften - og det på et højere niveau end det gøres i dag. Vi skal skabe livskvalitet for familien som alternativ til de store bysamfund.


Dette bør være muligt, idet Djurslands stærke sider bl.a. er god plads (3 gange så meget pr. indbygger som i det øvrige amt), en stabil arbejdskraft, gode havne med central placering i Kattegat, »bagland« til Århus og Randers, en lufthavn samt store turistattraktioner. Men vi mangler bl.a. en bredere vifte af kompetencegivende uddannelser, (hurtig) offentlig transport, offentlige institutioner, et effektivt vejnet, en strategi for IT-udvikling og -uddannelse samt udliciteringsinitiativer fra kommunerne, der kan skabe grundlag for udvikling af nye forretninger og gøre kommunerne skattemæssigt mere konkurrencedygtige.


At løfte disse store infrastrukturelle opgaver kan kun gøres i et større enigt forum, hvorfra politisk lydhørhed kan opnås. Der må prioriteres i opgaverne, så der opnås succes - skridt for skridt. DA har med dannelsen af DA Djursland i 1998 lagt grunden for at kunne deltage som aktiv partner i det videre arbejde for gennemførelse af vort nytårsønske.


Et samlet stærkt Erhvervsudviklingsforum for et Djursland i Fremgang.


Godt nytår.


 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000