24-01-2000

Korweekend i kulturhuset

Grenaa Blad logo

Kulturhuset Pavillonen i Grenaa gentager en 1999-succes, idet man har udsendt indbydelser til alle lokale sangkor med henblik på deltagelse i endnu et weekendkorstævne i kulturhuset. Forsøget blev gjort første gang i marts måned sidste år, og cirka 40 sangere tilmeldte sig ved den lejlighed. Weekendens arbejde med nye og ældre sange blev ledet af den dygtige instruktør Erling Kullberg, Århus Universitet, og da man sluttede blev kulturhuset kraftigt opfrodret til at gentage tilbuddet. En sådan opfordring har man altså ikke kunnet sidde overhørig, og igen i år er det lykkedes at engagere Erling Kullberg. Arrangementet afvikles den 26. og 27. februar, og også i år får ikke-deltagere mulighed for at opleve, hvad der kan komme ud af en sådan weekends hårdt arbejde, idet stævnet slutter med en åben korprøve, som indgår som kulturhusets søndagscafé den 27. februar, hvortil der vil være gratis adgang.


 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000